”Jeg dyrker de ting, jeg synes er fede. Lige nu er det glaskål, squash, salat, bladbeder, grønkål, fennikel og forårsløg. Og så har jeg fået nogle jordskokker af Søren Wiuff,” lyder det fra 26-årige David Brook Rosen.

Vi er taget til Gadstrup syd for Roskilde en spæd sommerdag i juni for at møde David Brook Rosen. Her, temmelig meget uden for alfarvej, har han lejet en kvart længe på beskedne 55 kvadratmeter i et stråtækt hus, som han fandt gennem en annonce i Den Blå Avis.
David fik også overtalt sin udlejer til, at han kunne låne lidt jord, ikke meget, bare 570 kvadratmeter, så det er nærmest bare et stort bed. ”Altså, hvis man tænker på, at én hektar jord er 10.000 kvadratmeter, så står jeg jo med 0,05 procent dyrket areal!” siger han med et skævt smil.

Gartner i egne grøntsagsrækker
Udlejeren var lidt skeptisk i starten, men kunne alligevel ikke sige nej til den unge entusiastiske fyr, der stod og trippede for at dyrke sine egne grøntsager. David er uddannet planteskolegartner og har tidligere arbejdet med forskellige typer grøntsager, f.eks. tomater, chili og krydderurter på Gartneri Toftegaard i Køge og med asparges hos Søren Wiuff på Lammefjorden. Men nu står han altså her i sine egne grøntsagsrækker, med kække krøller, en kulør man kun opnår ved udendørsarbejde og iført khaki-farvede Kansas-gartnersmækbukser med tommestok, rød kniv og en grøn blyant i sidelommen.

Navnet opstod naturligt
Hans firma med det mundrette navn Davids Have begyndte så småt begyndte at spire i 2016. David Brook Rosen arbejdede på det tidspunkt i Landbohøjskolens Have i København og havde lejet en nyttehave i Brønshøj, som han hver dag efter arbejde cyklede hen til for at forspire, udplante og høste. En dag tog David en kasse med sine grøntsager med til en lokal restaurant. De blev lige så begejstret for dem som han selv var, og lige siden har han vidst, at hans kald var at dyrke nærende grøntsager.
Navnet opstod helt naturligt, for da restauranten bad om en faktura var navnet oplagt: Grøntsagerne kom fra Davids Have.

Nu er Davids Have altså flyttet til Gadstrup, og David er blevet frilandsgartner. Det er ellers ikke en profession, man møder ofte.
De fleste med en gartneruddannelse får job på en planteskole eller i et traditionelt gartneri, men David har valgt at gå sin egen vej, og – om man så må sige – gå tilbage til rødderne. Alt foregår med håndkraft i hans have, og de redskaber David har, leder tankerne vandre tilbage til fortiden. Han viser os en rød hjulhakke fra Frankrig, der med hans egne ord er en ”moderne hjulhakke”, som er blevet brugt i marken de sidste 100 år. Fordi han kun bruger mindre redskaber og ikke skal manøvrere med en traktor, kan han plante sine rækker tættere, og det hele er nemmere for ham at håndtere. Det tager selvfølgelig væsentlig længere tid, fordi han kun er sig selv, men samtidig skal han ikke bekymre sig om dyre udgifter til maskiner og personale.

Først morgenjob, så havearbejde
”Det her er en fed måde at starte på. Hvordan skulle jeg ellers begynde som selvstændig gartner? Jeg kan jo ikke gå i banken med en forretningsplan!” udbryder han. Hans far har lånt ham en smule penge, og derudover arbejder han fuldtid som skraldemand for at få det hele til at løbe rundt. Da han en morgen så den lokale skraldebil, løb han impulsivt efter den og spurgte: ”Hej – Hvordan bliver jeg skraldemand?” Det var den rigtige indgangsvinkel, så nu håndterer han skraldespande fra kl. 04-12 i hverdagene, og det er med Davids ord ”meget bedre lønnet end jeg for øjeblikket kan drømme om som gartner.” Renovationsfirmaet ligger kun fem minutter væk på cykel, og når han har fri kører han hjem til sin have, hvor han arbejder videre i 2-4 timer hver dag.

Lille areal uden investeringer og gæld
Fremtidsvisionen for Davids Have er dog klar: Firmaet skal give overskud og er ikke et hobbyprojekt, selvom det lige for øjeblikket godt kunne minde om Davids kamp mod Goliat. ”I gamle dage kunne man i Danmark jo godt tjene penge ved at dyrke et areal, der var dobbelt så stort som det her,” funderer han. Inspirationen til at gå sin egen frie vej fik han bl.a. da han arbejdede i USA og Canada. ”De gartnere, jeg arbejdede for, havde en kæmpe faglighed. De levede et godt liv på landet med deres børn og var ikke dybt forgældede. Jeg fandt ud af, at jeg sagtens kunne dyrke grøntsager på et lille areal og uden millioninvesteringer, ved at dyrke jorden så skånsomt som muligt.”

Frihed til at gøre, som man vil
David uddyber: ”For eksempel fyrede gartnerne den af ved at have fire afgrøder i et bed, i stedet for at dyrke dem i separate bede. Det kan du ikke gøre, hvis du kører med en traktor. Det er en spændende tilgang. For eksempel forberedte de bedet ved at så radisefrø, dernæst gulerødder og efterfølgende såede de salat. De startede med at høste radiserne, og når de høstede salaten, såede de blomkål. Når gulerødderne var klar, høstede de dem, og så havde blomkålen resten af bedet for sig selv. Jeg er også inspireret af Søren Wiuff. Han er fuldstændig fri af de ting, som omverdenen siger, at man skal gøre,” lyder det fra David.

Arbejder økologisk, men er ikke certificeret
Han viser mig sin paper pot plantemaskine, som har plads til 264 planter per bakke. Han planter først planterne – i dette tilfælde glaskål –  i drivhus og sætter dem efterfølgende ud med plantemaskinen, for det er svært at så direkte i marken, når man ikke bruger sprøjtemiddel mod ukrudtet. Og ja, hvordan er det egentlig med økologien? ”Jeg anser mig selv som økolog, men jeg er ikke certificeret økologisk. Jeg synes, det giver mere mening at købe gødning lokalt, så jeg bruger gødning fra høns og heste fra omegnen, i stedet for at bruge økologisk gødning fra eksempelvis norsk komposteret hønsemøg eller svinebørster, benmel og blodmel fra hele Danmark,” lyder hans forklaring. Ukrudtet bliver bekæmpet med håndredskaber, og David sprøjter hverken med økologisk godkendte midler eller konventionelle midler.

Afsætter sine grøntsager lokalt
Han afbryder sig selv: ”Hey, der er også noget fedt herovre, jeg gerne vil snakke om! Bladbederne! Han viser mig hen til de farvede stænger, der har forskellige farver, og som smager forskelligt. Det fede er….at de smager anderledes!” siger han så, før vi er videre i samtalen.
I dag er der et par restauranter i Roskilde, der aftager hans grøntsager. Man finder ham også på Stændertorvet i Roskilde, og fra næste år er det planen, at han også skal sælge fra gårdbutikken. ”Det er klart, at mine varer ikke koster det samme som hos en grossist. Til gengæld er de høstet for ikke engang to timer siden! Jeg brænder ikke inde med noget, jeg afsætter kun det, jeg har. Men næste år regner jeg med flere kunder.”

Kommer fra et bogligt hjem
David har ikke de grønne fingre hjemmefra. ”Søren Wiuff har jo altid trukket gulerødder op af jorden, så det er imponerende, at han kan tage en anden tilgang til tingene. Jeg kommer derimod fra et bogligt hjem, og det jeg kan, har jeg lært i skolen, på YouTube og gennem bøgerne, jeg har ikke lært det med hænderne. Der var ikke noget i min opvækst, der lagde an til, at jeg skulle tage en teknisk uddannelse, men efter HF, højskole og ophold i USA og Canada, tog jeg på gartnerskole. Jeg har nok også været præget af, at der var fokus på mad, madkultur og økologi i mit barndomshjem. Min drøm er, at vi alle kan være fælles om at dyrke og spise lokale grøntsager!” lyder det.

Elsker friheden ved at dyrke sit eget
Føler du dig afskåret ved at bo her? spørger jeg. ”Nej, slet ikke. Det var selvfølgelig lidt nederen i starten, da det hele ikke fungerede. Men lige nu er det fedt!” siger han, og vi står stille et øjeblik i solen og lytter til fuglenes pippen og vindens svage sus. Han fortsætter: ”Der er flere og flere, der fører drømmen om selvforsyning, og at dyrke sit eget, ud i livet. Jeg føler ikke, jeg går glip af noget. Jeg ser stadig mine venner og jeg har friheden i min have. Jeg træner brasiliansk  jiu jitsu tre gange om ugen, jeg har mine kolleger på jobbet og et godt forhold til min udlejer. Det eneste jeg savner, er at cykle en tur i Vestskoven i Albertslund. Det gør jeg faktisk. Nå ja, og lugten af mit tis fra sidste år, hvor jeg arbejdede for Søren Wiuff og spiste en masse asparges!” griner han.